Familie-vejledning

 

Familie-vejledning til nye danskere

Rigtig mange af de flygtninge, der kommer til Danmark, kommer fra lande, hvor man ikke har et velfærdssystem. Alle forældre vil jo gøre det bedste for deres børn, men som nye danskere er det at være en velfungerende familie i et nyt land en stor udfordring. Kombinationen mellem at lære sprog, at fungere i samfundet, job, karriere, fritid og familie kan være svært at få til at gå op i en højere enhed. Derfor skal nye danske borgere lære at være forældre i Danmark og bidrage til samfundet for at opnå en bedre integration.

Familie-vejledning/rådgivning er fokuseret på hele familien. Ved første samtale er det oftest kun med forældrene/forælderen, hvor de familiemæssige udfordringer afdækkes, og der aftales derefter mål for det videre forløb. Vi arbejder altid anerkendende og lægger vægt på familie-medlemmernes egen forståelse som alternativ til en kommanderende tilgang.

Vi skaber i samarbejde med familien planer for tydelige strukturer og rutiner for både voksne og børn. Det har vi gode erfaringer med er noget af det vigtigste, for at familier udvikler sig positivt. Gennem mange års tolke- og integrationsarbejde samt arbejde med unge med vanskeligheder i Danmark, har vi i Burma Tolkecenter en bred erfaring og indsigt i det, der rører sig i en ny dansk familie, både lige når de ankommer, men også når der er gået nogle år. Hvis eksempelvis et barn i en periode har et udfordrende reaktionsmønster, er i mistrivsel eller andet, er det ikke nødvendigvis barnet, der er problemet. Det kunne være familien, der har en udfordring eller vanskeligheder.

Barnets reaktionsmønster kan nemt være et symptom på førnævnte, når forældrene har en kultur med sig, der er meget anderledes end den danske. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at holde familiesamtaler eller guide i hjemmet, og vi kommer gerne ud i hjemmene – det vil vi faktisk helst.

Vi vil gennem familievejledning også kunne bidrage med regulære råd og vejledning i forhold til opdragelse, børns udvikling og basale behov for at fungere i et nyt land. Nye danske familier kan have en udfordring i forhold til at forstå værdierne i de den danske kultur og få flere kulturer til at arbejde sammen. Det kan her være gavnligt med hjælp til en ny “fælles platform” for forældrene.

 

Pris for familievejledning til nye danskere

Pris for familie-vejledning til nye danskere: 350,- kr. pr. påbegyndt time + transporttid + kørselsgodtgørelse til og fra vejlederens bopæl.

Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse af en given opgaves omfang.

Bestil en familie-vejleder HER...