Zakaria Abdul Rahim


Stifter af og direktør for MentalTeam.Dk og Burma Tolkecenter.
Jeg hedder Zakaria Abdul Rahim, 46 år, er gift og far til tre dejlige børn på 17, 11 og 9 år. Jeg er oprindeligt fra Myanmar (Burma) og kom til Danmark som 28 årig i 2004. Jeg er flygtet fra undertrykkelse og tortur af militærjuntaen i Myanmar. Der er mere end 150 etniciteter i Myanmar og jeg er rohingya af etnicitet. Verdens mest forfulgte folk ifølge FN.

I dag er jeg færdig-uddannet (PBa. i Innovation og Entreprenørskab) og er derudover iværksætter og stiftede Burma Tolkecenter i 2011, IT4MF i 2013 og Mental Team i 2020. Jeg har også stiftet organisationen Rohingya Aid i 2016.

Lige nu arbejder jeg primært som familie- & integrationskonsulent.

Jeg har fra 2005 til 2016 været ansat hos Ringkøbing/Skjern Kommune i social- & integrationsafdelingen som mentor og to-kulturel medarbejder og har samtidig virket som burmesisk, rohingya- og rakhine-tolk rundt i landet. Jeg elsker sprog og kulturforståelse. Jeg vil gerne fortsætte med at bidrage til kommuners udvikling af integrationsprocesser med min viden og erfaring.

Jeg har været i Danmark siden 28. januar 2004 og har været på besøg i lande i Mellemøsten, Asien, Afrika og Europa, altid med et særligt fokus på at gøre mig klogere på integrationsprocesser. Jeg opnåede dansk statsborgerskab i 2013, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Jeg føler, at jeg står i gæld til Danmark og Myanmar, hvor jeg er født. Derfor vil jeg gerne tilbyde min tolke-, integrations- og erhvervserfaring, for at styrke den diplomatiske forbindelse mellem Danmark og Myanmar.

Jeg voksede op i Myanmar og flyttede til Thailand, Singapore og Malaysia inden jeg fik opholdstilladelse som kvoteflygtning i Danmark i 2004. Jeg har undervist i engelsk i Thailand i 2 år og har arbejdet og læst i Singapore. Jeg har læst Business Information Technology i Malaysia. Jeg fik 2 års tolkeerfaring hos FN i Malaysia.

Jeg tilbyder modtagelse af flygtninge, mentorordning, coaching, tværkulturel formidling, familierådgivning støtte-/kontaktperson, tolkeformidling, skriftlig oversættelse af diverse dokumenter, tolkekurser, motivations-foredrag samt erhvervsrådgivning målrettet mennesker med udenlandsk baggrund. Jeg arbejder målrettet med integration, som jeg brænder rigtig meget for. Jeg kan byde på noget til både nye danskere og Danmark. Visionen er at give flygtninge/indvandrere og borgere med anden etnisk baggrund muligheden for succesfuld integration.

Ud over burmesisk taler jeg rakhine, rohingya, engelsk, dansk, malaysisk, urdu og thai. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål vedrørende integration og Myanmars udvikling. Jeg forstår, at kultur og sprog er nært forbundne med hinanden. Derfor er det meget vigtigt at forstå hinandens kultur og sprog for at få den bedste integration. Jeg tør godt kalde mig selv multikulturel. For at undgå mulige kultursammenstød og negativ opfattelse under kommunikation vil Burma Tolkecenter aktivt medvirke som kulturformidler, ved at tilbyde korte kurser og foredrag vedrørende sprog-, samfunds- og kulturtolkning.

Det skal være gensidig integration og meningen er, at vi skal forstå hinanden for at få en god integration af nye danskere. Herboende skal integreres først. Så kan vi bedre med varme og hjertelighed ønske nye danskere velkommen.


Med venlig hilsen

Zakaria Abdul Rahim
Tlf.: +45 22 55 68 97
zar@mentalteam.dk