Lad Burmatolkecenter hjælpe dig med en god integration i Danmark - Vi tilbyder mentorordning - Vi hjælper med job og bolig Kort fortalt - Gensidig Integration

BURMA TOLKECENTER's tjenester

 

Burma Tolkecenter tilbyder familiekonsulenter, mentorer, pædagogisk bistand samt tolkning.
Vi har kompetente medarbejdere til at vejlede og rådgive i integrations-processer, alle med flere års erfaring - professionelle og empatiske.

Vi tilbyder både en professionel hjælpende hånd til at modtage og integrere nyankomne borgere, så de får en god modtagelse her i landet, men vi tilbyder også assistance, hvis ikke alting går så nemt.

Burma Tolkecenter har opnået gode resultater med integration. Vi mener det er fordi vi arbejder med gensidig integration. Det handler nemlig også ofte om at myndighederne og ”systemet” forstår de mennesker, der er kommet til Danmark.

En god start
Den gode modtagelse af nye borgere er meget vigtigt og vi kalder det for En god start. Vi mener det helt bogstaveligt, man kunne også sige godt begyndt – halvt fuldendt.

Vi tilbyder en hjælpende hånd i forhold til det at være en familie i Danmark, forstå det danske samfund,  danske skoler og institutioner, få et job osv. Vi guider nye danskere ind i et samfund med rettigheder, forpligtelser og forventninger.

Vi arbejder for gensidig integration!